Portræt - Sofie Boysen

Jeg er opvokset på en gård på Lolland. Den hedder Haugaard og har rødt tag, hvide vægge og masser af gemmesteder. Om foråret er der erantisser, om sommeren er der kirsebær, om efteråret er der æbler, og om vinteren er der meget koldt.

Jeg har otte søskende, to forældre og utallige drømme. Da jeg var helt lille, ville jeg arbejde som astronaut og være popstjerne i min fritid. Det vil jeg nok stadig gerne, hvis jeg fik tilbuddet – men allerhelst vil jeg skrive bøger.

Da jeg var yngre, drømte jeg om at komme ud for en trafikulykke. Ikke for at komme til skade, men jeg ville gerne miste hukommelsen. Så ville jeg kunne læse mine yndlingsbøger igen, som om det var første gang. Jeg havde skrevet en liste ned, som jeg kaldte Evighedsbøgerne, så jeg var SÅ klar til at få hukommelsestab. Det er desværre ikke sket endnu.

Jeg er rigtig glad for hunde og kan ikke se, der skulle være meget LOL over katte.

Jeg citerer tit Oscar Wilde, og næsten altid forkert. Heldigvis er det sjældent nogen, der opdager det.

Jeg har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. En ven spurgte mig engang, hvorfor jeg dog ikke ville skrive rigtige bøger i stedet for. Han mente nok en form for “voksenbøger”. Jeg forstår stadig ikke det spørgsmål.

Jeg har en krukke i mit vindue, som jeg samler ord i. Men jeg er ret doven til det, så der ligger kun nogle få stykker nede på bunden og er ensomme. Smid mig gerne et ord eller to, hvis du har nogen, jeg burde føje til samlingen.

Mit bedste råd til mine venner er, at de ikke skal følge mine råd. Jeg har slet ikke regnet livet godt nok ud endnu.

Mit bedste råd til at blive forfatter er at læse meget, skrive meget og få feedback på sine tekster. Derudover skader kaffe og en kæk alpehue heller ikke.

Følg mig på Facebook
Jeg ligner altid lidt en ged, når jeg er helt vildt glad. Så der er fuldt drøn på fortænder og fjogede ansigtsudtryk i dag, for lektørudtalelsen for “En lille hvid løgn” er landet, og den er heldigvis positiv ❤️🙏Hvad er en lektør, tænker du måske? 🤔 Det er en anmeldelse til bibliotekerne, som afgør, om de køber din bog ind eller ej. Den kan have en kolossalt stor betydning for salget af ens bog, så det er meget nervepirrende at gå og vente på (og endnu værre - der er også en risiko for, at man slet ikke får en lektør!)Så nu har jeg endnu en god grund til at købe chokolade (chokolade i sig selv er grund nok, men altid godt med double up!) 🍫Jeg har sakset en smule af lektøren hernedenunder, som jeg gerne vil dele ❤️✨ “En virkelig sjov og sød historie om det svære første kys, om ikke at være så populær og om at sige undskyld, når det gælder. Og om at digte lidt for meget, når virkeligheden ikke passer en. Fængende handling og godt sprog, med masser af gods i (…) Kæmpestor anbefaling til alle børnebiblioteker” ✨(Billedet er i øvrigt fra min online reception, da jeg siden da har omfavnet corona-looket med pyjamasser og giga-sweatre, og det er svært at tage et nyt billede, som kræver, at man … rejser sig fra sofaen og den slags 😅 (Det er ikke engang en joke. Mit normale arbejde kan godt udføres fra sofaen 😳 Den slags er farligt! (men også … rent nice 🤷‍♀️))) ... See MoreSee Less
View on Facebook
Noget af det bedste som børnebogsforfatter er at høre fra de børn, man skriver til 🥰🤩(Normalt hører jeg faktisk mest fra redaktører og andre forfattere 😳)Seje Johanna på 9 år har været så sød at dele sin anmeldelse med mig, og jeg har heldigvis fået lov til at dele den videre:✨ Bogen handler om en teenager, der er kommet til at fortælle løgn på løgn på løgn. Det kan jo ske for alle. For alle kan komme til at fortælle en løgn, men det er ikke alle, der fortæller dem hele tiden ligesom Astrid. Bogen er også rigtig spændende og beskriver, hvordan et teenageliv kan være. Med drenge, kærlighed, ensomhed og alt omkring det. Andre kan have det omvendt. Men den her bog er 100% en af de ti bedste bøger, jeg har læst (og jeg har læst mange)✨Jeg er så glad for, at Johanna har læst min bog, og det giver mig mere end noget andet lyst til at skrive mere 🥰 ... See MoreSee Less
View on Facebook
Følg mig på gaden

Nej, det må du nok hellere lade være med.

Rul til toppen